nyheder

Biogasanlæg, som ønsker at efter- og videreuddanne sine medarbejdere har mulighed for at søge midler hos Omstillingsfonden. Omstillingsfonden er en del af den trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter landede i oktober 2017. Der afsættes årligt 65 mio. kr. på landsplan til deltagerbetaling i forbindelse med efter- og videreuddannelse, hvor medarbejdere kan deltage i offentligt godkendte akademi- og diplomuddannelser. Omstillingsfonden dækker deltagerbetaling, hvilket kan motivere til, at flere tager efter- og videreuddannelse på eget initiativ, da det bliver gratis for den enkelte.
Fra 1. august 2018 kan man med midler fra Omstillingsfonden gå i gang med, eller fortsætte på din akademi- og diplomuddannelse. Fonden dækker dit deltagergebyr op til 10.000 kroner om året til og med år 2021.

Der er en række adgangskrav, som du skal opfylde for at kunne modtage penge fra Omstillingsfonden:

- Man er faglært eller ufaglært. Dvs. personer der har en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller tilsvarende som højeste fuldførte uddannelse.

- Man er i beskæftigelse og ansat ved kursusstart, dvs. skal være ansat som medarbejder på hel- eller deltid i Danmark.

Tilskud fra omstillingsfonden søges i forbindelse med den normale tilmelding til et uddannelsesmodul hos de videregående uddannelsesinstitutioner, som udbyder akademi- og diplomuddannelser.

For yderligere oplysning eller hjælp til at komme videre, kontakt fagcenteret på 25 76 71 78 el. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Seneste nyt

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

EU Logo