nyheder

Dansk Fagcenter for biogas udbyder et ATEX kursus, der henvender sig til biogasanlæg den 18. april hos Grøngas i Vrå.

Kurset er rettet mod driftsledere og driftspersonale på danske biogasanlæg. Kurset er det samme som blev udbudt i efteråret, hvor der desværre ikke var plads til alle.

Man vil få en grundig gennemgang af reglerne for indretning og anvendelse af maskiner, anlæg og installationer i eksplosionsfarlige områder. Man gennemgår regler og metoder til zoneklassifikation og hvordan man vælger og anvender det rigtige materiel. Sidst men ikke mindst lærer man om CE-mærkning og dokumentationskrav når det gælder Ex-materiel. 

Undervisningen foregår som gennemgang af præsentationer og dialog, hvor kursusdeltagernes erfaringer, eksempler og spørgsmål inddrages undervejs. Ligeledes vil biogasanlægget, hvor undervisningen foregår blive inddraget med konkrete eksempler.

Praktiske oplysninger:
Dato: 18. april fra 8.00- ca. 15.30
Sted: Grøngas Vrå, Grøngasvej, 9760 Vrå
Pris: 2000 kr. pr. deltager + moms. 
Tilmelding senste den 1. april til Jakob Lorenzen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  eller på 25767178

Seneste nyt

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

european commission h2020