nyheder

LinkoGas i Tornum søger en elev/lærling til procesoperatør. Som procesoperatørelev vil du indgå i anlæggets dagligdag og være med til, at der produceres til aftalt tid, i den rigtige kvalitet og uden ressourcespild. En vigtig del af arbejdet er at forebygge og løse tekniske problemer og kontrollere kvaliteten løbende. Du vil lære at finde og rette fejl (også komplekse fejl) på anlægget og hjælpe med at forbedre produktionen. Når du er færdiguddannet vil du være en sagkyndig person i forhold til maskiner og maskinanlæg på biogasanlægget.

Kvalifikationer:

Det er naturligvis vigtigt, at dine faglige kvalifikationer er i top. Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve.  Du skal endvidere have solide personlige egenskaber. Det er bl.a. vigtigt for os at du:

-       Har flair for teknik og logisk sans

-       Er systematisk og god til at planlægge dit arbejde

-       Kan arbejde selvstændig og er i stand til at handle i pressede situationer

-       Er god til at samarbejde

-       Er kvalitetsbevidst

-       Ikke er bange for at tage fat, når det brænder på.

Kort om uddannelsen

Uddannelsen tager mellem 3 og 4 år afhængig af evt. erhvervserfaring. Du vil få elevløn/voksenlærlingeløn under uddannelse afhængig af anciennitet og alder. Har du relevant erhvervserfaring kan uddannelsen på visse betingelser forkortes til 3 år. Dit uddannelsessted vil være Linkogas AMBA, men der vil være mulighed for i kortere perioder at arbejde på et andet biogasanlæg i området med henblik på at få mest mulig læring fra branchen.

Skoleopholdet foregår hos EUC Lillebælt, hvor du vil møde andre fra branchen og fra procesområdet. Du vil have mulighed for at bo på skolen, hvis du ønsker det.

 

Om Linkogas

LinkoGas Amba er et biogasfællesanlæg i Vejen kommune, der i mere end 25 år har produceret biogas baseret på husdyrsgødning og anden biomasse.  Biogassen opgraderes til naturgasnettet som en del af den danske vedvarende energiforsyning. Anlægget er et leverandørejet andelsselskab, hvor lokale landmænd samtidig er kunder til den afgassede biomasse, der bruges som naturgødning. I forhold til traditionel behandling af biomasserne opnås ud over energibidraget en betydelig samfundsmæssig gevinst ved en væsentlig reduktion af den samlede drivhusgasudledning. LinkoGas har for nylig udvidet anlægget og planlægger opførelse af en økologisk linje.

Yderligere information kontakt: Driftsleder Martin Fey, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , 74 85 53 44 .

Ansøgningsfrist: så hurtigt som muligt.

Seneste nyt

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

EU Logo