nyheder

Dansk Fagcenter for Biogas udbyder i samarbejde med Den Danske Vedligeholdsforening kursus i generel vedligehold. Kurset er inddelt i 2 moduler og gennemføres i løbet af 2016. 

Modul 1: Grundlæggende vedligehold

Vedligehold er ikke gratis, men det er dog det billigste alternativ. Derfor sætter modul 1 fokus på det grundlæggende vedligehold hos jer, og den ønskede værdi af jeres vedlige­hold. Alt dette for at undgå de uforudsigelig nedbrud midt om natten, og for at skabe en sikker arbejdsplads. I kurset inddrages værktøjer, der vil forbedre jeres vedligehold, men vi vil også se på mennesket med hensyn til uddannelse og kompetencer, hvilket i sidste ende skal resultere i at højne niveauet af anlæggets ydeevne og reducere jeres omkost­ninger.

Modul 2: Vedligeholdsstrategier, -systemer og servicekontrakter

Hvordan opnår vi et effektivt vedligehold? Hvilke strategier skal der til, og hvad får vi økonomisk ud af det? Vi kigger på vedligeholdssystemer, og ser på værdien af et godt system samt anvendelse og indkøring af systemet.

Hvordan med brugen af serviceaftaler – er de nødvendige? Og bruger du de rigtige le-verandører, måske findes der billigere alternativer med samme kompetencer?

Hvordan skaber vi en proaktiv kultur således vi kommer foran i stedet for altid at være på bagkant, og hvilke værktøjer findes der for at opnå dette?

Læs mere om kurset og find praktisk oplysning her

Seneste nyt

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

EU Logo